{"id":4741,"date":"2014-04-21T16:59:38","date_gmt":"2014-04-21T16:59:38","guid":{"rendered":"http:\/\/familiehojland2.b2style.dk\/?page_id=4741"},"modified":"2014-04-22T14:37:16","modified_gmt":"2014-04-22T14:37:16","slug":"jyllands-posten","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/familien-hojland.dk\/index.php\/5-peter-og-karolines-familier\/5-2-karolines-familie\/niels-pedersen\/dagbogen\/jyllands-posten\/","title":{"rendered":"1.2.2.2.1 Jyllands Posten: Det blev et rask slag"},"content":{"rendered":"

Jyllands Posten, 8 Newton <\/span><\/span><\/span>Historie, <\/span><\/span><\/span><\/span>S\u00d8NDAG DEN 13. APRIL 2014<\/span><\/span><\/p>\n

\u00bbDet blev et rask slag\u00ab<\/span><\/p>\n

KLAUS DOHM | klaus.dohm@jp.dk<\/p>\n

Den 34-\u00e5rige fynske murer Niels Pedersen beskrev i sin dagbog i detaljer, hvordan han for 150 \u00e5r siden oplevede krigen i 1864, fra han meldte sig i K\u00f8benhavn, til han blev sendt i krigsfangelejr i Preussen. Dagbogen g\u00f8r bl.a. op med fortidens fjendebilleder, men fort\u00e6ller ogs\u00e5 om utilfredshed hos de danske soldater.<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 fredag er det pr\u00e6cis 150\u00a0\u00e5r siden, at den 34-\u00e5rige fynske murer Niels Pedersen stak h\u00e5nden frem mod den preussiske fjende og overgav sig til overmagten ved skansen p\u00e5 Dybb\u00f8l Banke. Forud var g\u00e5et nogle m\u00e5neder med forf\u00e6rdelige krigsoplevelser, strabadserende tilbagetr\u00e6kninger og tr\u00e6fninger med fjenden. Soldaterkammeraterne var i stort tal faldet omkring ham. Han vidste i den bidende kulde ikke altid, hvor og hvorn\u00e5r han n\u00e6ste gang kunne komme til at sove. Og efter at de tunge preussiske kanoner i ugevis have bombarderet de danske stillinger, kulminerede begivenhederne den 18. april i et af de mest blodige slag i Danmarkshistorien. Forude ventede der nu Niels Pedersen et l\u00e6ngere ophold i preussisk fangenskab.<\/p>\n

Dagbogen, refleksion over begivenhederne den 18. april, to m\u00e5neder efter tilfangetagelsen<\/strong><\/span>: \u00bbThi endnu regnede fjendens granater ned mellem os og da fjenden fik forst\u00e6rkning i masse og omgik og besk\u00f8d os i 20 skridts afstand b\u00e5de for og bag s\u00e5 at vi var n\u00f8dt til at overgive os; men det skete f\u00f8rst, da alle vore officerer var enten faldne eller s\u00e5rede.\u00ab<\/p>\n

Ingen ved i dag, heller ikke hans efterkommere i familien, hvorfor Niels Pedersen fra det lille sogn Fangel p\u00e5 Fyn den 13. januar 1864 rejste til K\u00f8benhavn og meldte sig til krigstjeneste. Det var ganske vist sv\u00e6re tider for nationen. Landet var i krig mod Preussen og \u00d8strig, der aggressivt truede Danmarks gr\u00e6nser. Derfor mobiliserede kongen og regeringen h\u00e6ren med det form\u00e5l i det mindste at holde den overlegne fjende p\u00e5 afstand, indtil det internationale samfund m\u00e5ske\u00a0 blandede sig i konflikten til Danmarks fordel.<\/p>\n

Herhjemme begyndte nationalismen og optimismen alligevel at flamme, og mange meldte sig frivilligt \u2013 mens andre blev indkaldt som en del af den almindelige v\u00e6rnepligt.<\/p>\n

Niels Pedersen havde p\u00e5 det tidspunkt allerede stiftet familie. Fem \u00e5r tidligere havde han giftet sig med sin kone, Maren Hansdatter, og umiddelbart derefter f\u00f8dtes hendes og Niels\u2019 f\u00f8rste barn, Thea.<\/p>\n

Hans dagbog begynder n\u00e6rmest i stikordsform.<\/p>\n

Dagbogen, den 13. januar 1864<\/span>:<\/strong> \u00bbMeldte jeg mig og blev taget til soldat.\u00ab<\/p>\n

De n\u00e6ste knap to uger i hovedstaden gik med at f\u00e5 l\u00f8n og udrustning. Det blev ogs\u00e5 til en glad aften i byen. Men endelig blev det tid til afrejse mod Sydslesvig. Soldaterne blev hyldet, da de tog af sted.<\/p>\n

Dagbogen den 29. januar:<\/span><\/strong> \u00bbRejste vi, og folk her i byen og folk her i byen str\u00f8mmede til for at tage afsked med os, da vi drog i krigen. Vi kom med jernbanen til Kors\u00f8r om aftenen klokken 9. Det var meget slet vejr. \u00ab<\/p>\n

Fra Kors\u00f8r gik rejsen med skib til Flensborg. Derfra gik turen videre til fods til Mysunde. Nu oplevede Niels Pedersen for f\u00f8rste gang krigens gru.<\/p>\n

Dagbogen den 2. februar<\/strong>:<\/span> \u00bbP\u00e5 vejen dertil, kom de k\u00f8rende med mange d\u00f8de og s\u00e5rede, s\u00e5 vi t\u00e6nkte os noget om ved at se det. Og da vi kom, stod byen i brand og vejret var meget slet med regn og slud, s\u00e5 det var et grueligt vejr. Slaget holdt op, og vores kaptajn gik forud, og vi kom til den ene af de br\u00e6ndte byer og lagde os n\u00e6r ved ilden for at varme os, da vejret var s\u00e5 strengt, s\u00e5 vi kunne ikke \u2026 os at ligge p\u00e5 marken, men mange fik deres kl\u00e6der br\u00e6ndt, og det var et temmelig h\u00e5rdt nattelogi.\u00ab<\/p>\n

Dette var blot indledningen til de egentlige krigshandlinger. Efter at have tilbragt den 3. februar med at grave l\u00f8begrave b\u00e5de dag og nat begyndte fjendens angreb.<\/p>\n

Dagbogen den 4. februar:<\/span> <\/strong>\u00bbOmtrent klokken 3 begyndte Pr\u00f8jsen at g\u00e5 p\u00e5, og vi kom i k\u00e6de i mod dem. Kuglerne pibene omkring \u00f8rerne p\u00e5 os.\u00ab<\/p>\n

Mysunde ligger i n\u00e6rheden af Dannevirkes \u00f8stervold. Dette \u00e6ldgamle f\u00e6stningsv\u00e6rk blev af b\u00e5de den danske befolkning og de danske soldater opfattet som et n\u00e6rmest mytologisk, st\u00e6rkt forsvarsv\u00e6rk. Men som den \u00f8vrige del af h\u00e6ren blev ogs\u00e5 Niels Pedersen sendt p\u00e5 tilbagetr\u00e6kning mod nord.<\/p>\n

Dagbogen den 4. februar:<\/span> <\/strong>\u00bbDa klokken var 6 stillede vi og marcherede ganske roligt ud af byen og t\u00e6nkte, hvor skal vi nu hen imod natten. Men da vi kom en halv mil ud, begyndte vores officerer at tale om at denne vejstr\u00e6kning var opgivet, og vi m\u00e5tte forf\u00f8je os til Flensborg, for ellers bliver vi taget p\u00e5 vejen af Pr\u00f8jsen. Vi kom efter en 15 timers march til Flensborg.\u00ab<\/p>\n

Marchen til Flensborg var kun begyndelsen p\u00e5 den danske h\u00e6rs tilbagetr\u00e6kning. Den 7. februar n\u00e5ede Niels Pedersens regiment til Dybb\u00f8l M\u00f8lle. Her skulle han tr\u00e6de an og holde vagt ved skanserne, men han kunne hverken finde sit tornyster eller sine st\u00f8vler og m\u00e5tte g\u00e5 med sine t\u00f8fler i sneen i to timer. Nils Pedersen fik dog sin udrustning igen og var meget godt tilfreds med den nye stilling. Han kunne dog ikke lade v\u00e6re med at t\u00e6nke over sine soldaterkammerater og de seneste d\u00f8gns begivenheder.<\/p>\n

Dagbogen den 7. februar:\u00a0 <\/strong><\/span>\u00bbDer var mange af vores kammerater, der var blevne tilbage og nogle d\u00f8de og nogle taget til fange og nogle var meget syge, men kunne ikke komme p\u00e5 lazarettet af mangel p\u00e5 mandskab.\u00ab<\/p>\n

Derefter fulgte uger under h\u00e5rde vilk\u00e5r. Niels Pedersens regiment blev j\u00e6vnligt sendt ud p\u00e5 patruljer, hvor der var tr\u00e6fninger med preusserne. Det var koldt og regnfuldt, og soldaterne fik kun lidt at spise.<\/p>\n

Dagbogen den 15. februar: <\/strong><\/span>\u00bbTil l\u00f8nning og br\u00f8d, men havde kun lidt br\u00f8d, og hver 8 mand fik at dele et br\u00f8d. Det mad fyldte ikke meget i en sulten soldat.\u00ab<\/p>\n

Efterh\u00e5nden holdt han n\u00e6sten helt op med at tage notits af skudvekslingerne med preusserne.<\/p>\n

Dagbogen den 3. marts: <\/strong><\/span>\u00bbOm eftermiddagen, som vi stod p\u00e5 vores post, kom Pr\u00f8jsen som s\u00e6dvanligt, men nu er vi s\u00e5 vant dertil, s\u00e5 vi l\u00f8ber ikke derfor, men stod fast. Det var en lille rask forpostf\u00e6gtning og varede 1\u00bd time, da drog de tilbage igen, og vi marcherede med helsen og sundhed tilbage i skanserne igen.\u00ab<\/p>\n

Forholdene for de danske soldater var dog s\u00e5 ringe, at moralen begyndte at dale betydeligt. Det fremg\u00e5r af et afsnit i Niels Pedersens dagbog, hvori han fort\u00e6ller, at der l\u00e6gges ed til kongen.<\/p>\n

Dagbogen den 8. marts: <\/strong><\/span>\u00bbMarcherede vi til Kjenne G\u00e5rd for at afl\u00e6gge vores troskabsed til kongen. Men desv\u00e6rre, vi holdt os meget tilbage, for vi mente, vi skete uret, da vi skulle bestandig ud p\u00e5 forpost og n\u00e6sten aldrig fri.\u00ab<\/p>\n

Men alting skulle fra nu af kun blive v\u00e6rre. N\u00e5r Niels Pedersen blev sendt ud p\u00e5 forpost, endte det som regel i hurtige tr\u00e6fninger med fjenden, hvilket hver gang resulterede i flere d\u00f8de eller leml\u00e6stede danske soldater. Preusserne intensiverede nu ogs\u00e5 bombardementerne af S\u00f8nderborg og de danske forsvarsstillinger ved Dybb\u00f8l. Kanonerne tordnede i ugevis, mens preusserne gravede sig t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5 de danske skanser.<\/p>\n

Dagbogen den 9. april:\u00a0 <\/strong><\/span>\u00bbDet var slemt at st\u00e5 ved vejen og se p\u00e5. Det varede til d. 13. og gik omtrent hver dag i fjorten dage, s\u00e5 vi kunne snart indse, at det var os umuligt at holde vor stilling ret l\u00e6nge, og n\u00e5r vi kom ud p\u00e5 vagt i l\u00f8begravene, var det f\u00f8rste, vi tog til (var) at s\u00f8rgede vi for at f\u00e5 en spade og grave os huller i jorden for at f\u00e5 en d\u00e6kning, og s\u00e5 sad vi der nat og dag uden at kunne komme op.\u00ab<\/p>\n

Det endelige angreb var da ogs\u00e5 n\u00e6r. Natten mellem den 17. og 18. april marcherede Niels Pedersen ud til h\u00f8jre flanke mellem skanse 9 og skanse 10. Her gravede han sig som s\u00e6dvanlig ned i jorden, og der var if\u00f8lge ham ro p\u00e5 natten igennem. Han beskriver i dagbogen sit h\u00e5b om, at den 18. april vil forl\u00f8be roligt indtil om aftenen, men s\u00e5dan gik det ikke. Dybb\u00f8lslaget beskrives helt n\u00f8gternt:<\/p>\n

Dagbogen den 18. april:<\/span>\u00a0 <\/strong>\u00bbS\u00e5 blev vi blev afl\u00f8st. Men forg\u00e6ves. Granatilden blev ved at tage mere og mere til. Men (vi) t\u00e6nkte ikke, at det var s\u00e5 n\u00e6r, at vi skulle forlade vores stilling. Klokken 9 begyndte pr\u00f8jsernes infanteri at g\u00e5 p\u00e5, og vi kom snart op af vores huller og til gev\u00e6r. De drev vores forposter ind til os, men kom ikke os s\u00e5 n\u00e6r, at de var os \u2026 skudn\u00e6r. Men (vi) sk\u00f8d alligevel p\u00e5 hverandre, og der var en rask kamp.\u00ab<\/p>\n

P\u00e5 forh\u00e5nd var slaget ved Dybb\u00f8l tabt. Preusserne var overlegne i antal og udstyr. Niels Pedersen var endnu en gang heldig at undg\u00e5 fjendens kugler:<\/p>\n

Dagbogen den 18. april: <\/strong><\/span>\u00bbPr\u00f8jsen udsat k\u00e6de imod os, og vi omringet af dem, men (vi) holdt os nu endnu tappert og skreg hurra og sk\u00f8d p\u00e5 dem. De stormede da til og blev flere og flere. Og mange af vore faldt og (da) vi s\u00e5 vores overmagt og m\u00e5tte str\u00e6kke vores gev\u00e6r og overgive os. Vi hilste da og p\u00e5 hverandre og gav os h\u00e5nd.\u00ab<\/p>\n

Niels Pedersen blev sammen med de \u00f8vrige tilfangetagne danske soldater med det samme f\u00f8rt bort fra slagmarken. F\u00f8rst gik turen til fods til Gravensten og derfra videre til Flensborg under preussisk kommando. De blev taget godt imod.<\/p>\n

Dagbogen den 19. april:<\/span> <\/strong>\u00bbDa vi kom til Flensborg, stormede folket, de flagede med hvide kl\u00e6der, og sk\u00e6nkede til livsophold, hvad der kunne t\u00e6nkes, s\u00e5 vi kunne gl\u00e6de os der ved, men (vi) var jo alligevel i pr\u00f8jsernes h\u00e6nder og blev f\u00f8rt som arrestanter.\u00ab<\/p>\n

Det var ikke i Flensborg, at Niels Pedersen skulle tilbringe de n\u00e6ste m\u00e5neder i fangelejr. F\u00f8rst gik turen med tog til Hamborg, og derfra blev han sendt videre til Minden i Preussen. Her var forholdene helt anderledes, i forhold til hvad Niels Pedersen var vant til hjemme i Fangel. Han synes, at de preussiske b\u00f8nder s\u00e5 pudsige ud i deres dragter, men forstod at p\u00e5sk\u00f8nne den gode jord, og de flotte k\u00f8er og heste. Preusserne tog godt imod fangerne.<\/p>\n

Dagbogen den 22. april:\u00a0<\/strong><\/span>\u00bbByens folk str\u00f8mmede til for at se vi danske krigere. De sk\u00e6nkede til os br\u00f8d og bajersk \u00f8l, s\u00e5 meget som vi ville drikke.\u00ab<\/p>\n

Men danskerne var ikke kun sendt til Preussen for at more sig. Der skulle ogs\u00e5 arbejdes, s\u00e5 Niels Pedersen blev i de n\u00e6ste m\u00e5neder blandt andet sat til at bygge skanser. Der blev gravet og trukket store sten. Men selv om arbejdet var h\u00e5rdt og foregik i op til otte timer om dagen, ja, Niels Pedersen kalder det direkte for hestearbejde, s\u00e5 beskrives forholdene ikke p\u00e5 noget tidspunkt som umenneskelige. Preusserne behandlede deres fanger godt. F.eks. fik Niels Pedersen og hansmedfanger den 5. juni lov til at fejre Grundlovsdag og hylde det danske.<\/p>\n

Dagbogen den 5. juni:<\/span>\u00a0 <\/strong>\u00bbVi skaffede os derfor den danske fane og prydede der omkring med gr\u00f8nne kranse, hvorfor vores feltpr\u00e6st holdt en tale og sang nogle lovsange. Derefter dansede vi og morede os, hvorfor pr\u00f8jserne kom for at se vores danske fest, som vi danske krigsfanger holdt her i det fremmede.\u00ab<\/p>\n

Niels Pedersen overlevede krigen, men hans dagbog oph\u00f8rer, f\u00f8r han rejste hjem fra Preussen. Formentlig kom han i august m\u00e5ned hjem sammen med de \u00f8vrige krigsfanger. De blev ikkemodtaget som helte. Hjemme i Fangel ventede hustruen, Maren, og deres to b\u00f8rn, Thea og Hansine. Senere fik de yderligere fire b\u00f8rn, hvoraf den ene pige d\u00f8de kort efter f\u00f8dslen. Niels Pedersen fortsatte med at v\u00e6re murer og oplevede b\u00e5de at holde guldbryllup og runde de 80 \u00e5r. Resten af livet blev tilbragt i Fangel, hvor han ligger begravet.<\/p>\n

Krigsminderne beholdt han for livet. Han s\u00f8gte og fik en krigsmindemedalje i 1877 og stiftede sammen med de \u00f8vrige krigsdeltagere fra Fangel en medaljeforening, der havde sin egen fane. Den blev begravet med det sidste medlem \u2013 men fanepinden ligger stadig p\u00e5 loftet i Fangel Kirke.<\/p>\n

Niels Pedersen glemte formentlig aldrig sine oplevelser under krigen. Is\u00e6r en oplevelse vil han aldrig glemme, skriver han.<\/p>\n

Dagbogen, refleksion over begivenhederne den 18. april, to m\u00e5neder efter tilfangetagelsen<\/strong><\/span>: \u00bbDer stod 5 pr\u00f8jsiske soldater om vor kompagnikommand\u00f8r, kaptajn Gr\u00fcner. De opfordrede ham til at overgive sig, men det ville han ikke, hvorimod han tappert huggede om sig med sin k\u00e5rde Medens han kommanderede: fyr folk. Da pr\u00f8jserne ikke med al magt kunne komme ind p\u00e5 ham med bajonetterne, sk\u00f8d de, og han faldt, ramt af 3 kugler.\u00ab<\/p>\n

\n

 
\n