Maren Pedersens brødre Rasmus Hansen (9. marts 1838, Fangel – ) og Anders Hansen (6. december 1841, Fangel – ca. 1915). 1)
Anders (tv) fotograferet med Rasmus med deres faster og onkel i København, som de blev adopteret af i 1874. På dette tidspunkt var de begge i 30´erne. Onkelen var fabrikant H P J Marcher.
I 1864 flyttede brødrene til København. Anders blev viet til Jensine Schmidt d. 29. december 1878 i Trinitatis kirke. Parret boede i St. Kannikestræde 6. I 1880 flyttede de til Vandkunsten 14,2 tv (Lejligheden havde 34 vinduer og husleje var 170 kr halvårligt). Rasmus boede i lejligheden til venstre herfor.
I 1885 boede Anders og Jensine i Nansensgade 14.2 (nr 14 ændres senere til nr. 24) og fra 1894 i Thuesensgade 16, 2. sal. I 1896 flyttede de tilbage til Nansensgade 14.3. I 1910 flyttede de til H C Andersens gade (i dag Kjeld Langesgade) 4, 2.sal, og i 1911 til Thusesensgade 35, 3. sal. På det tidspunkt havde de sommerbolig i Vallø ved Køge og Ravnsnæs ved Birkerød. Jensine døde d. 2. maj 1908 på Sank Johannesstiftelsen i København. Anders giftede sig derefter for anden gang med Frida Christine Schmidt (29. september 1875 -), Frida var niece til Anders første kone og halv så gammel som den 68 årige brudgom.
Hansen-Marcher.
Anders
Hansen-Marcher, Architekt, er født i Fangel,
Odense Amt, den 6. December 1841 og er Søn af Murmester Hans Rasmussen og Karen
f. Andersen. Efter sin Konfirmation kom han 1856 til Viborg, hvor han lærte
Tømrerhaandværket og besøgte Byens Søndagsskole i fem Aar; her fik han flere
Præmier for Fremgang i Tegning og blev Svend 1861. De følgende to Aar arbejdede
han i sit Haandværk ved Frederiksborg Slots Genopførelse, besøgte saa det
techniske Institut og fik derfra i Oktober 1865 Adgang til Kunstakademiet, hvis
Skoler han gennemgik og fik den 30. Juni 1871 Afgangsbevis som Architekt.
Samtidig havde han været Tegner og Konduktør hos J. H. Nebelong. Hansen, som
i 1874 blev adopteret af Snedker og Fabrikant H. P. J. Marcher, antog nu dennes Navn
i Forbindelse med sit eget. Ligesom han i sin Studietid havde vist megen Flid og
Interesse for Tegning, saa-ledes har han ogsaa i sit senere Liv mere virket som
Tegner og som Tegnelærer end som byggende Architekt. I 1882—87 har har udgivet
Fagtegninger til Vejledning i Tømmer- og Murkonstruktion og han har endnu en
Tegneskole, nærmest for Bygningshaandværkere. Han blev gift den 29. December
1878 med Jensine Schmidt (f. 1842), Datter af Skolelærer Christian L. V. R.
Schmidt i Grønnegadehusene ved Hirsholm og Ane f. Larsen. (Priv. Medd. Akad.) 2).
| 1) Hvor ingen kildehenvisning angives, kan oplysningen hentes i relevante kirkebøger, folketællinger og politiregisterblade i København. 2) Weibach, PH: Nyt Dansk Kunstnerleksikon, 2007 |
.



Så spændene læsning. Sikke en sjov gren af familien, der nu er fundet.