Vagn Johannes Hansen blev født d. 5. juni 1914 i Kagerup, Mårum sogn. Hans forældre var Lars Hansen og Birthe Marie Nielsen. Vagn var barn nr. 2 ud af en søskendeflok på 5: Johanne Margrethe (1) 1913- 1913, Vagn (2) 1914- 1962, Inger (3) 1916- 1994, Herman (4) 1920- 1984 og Hanne (5) 1922- 2008.
Vagn var ofte hos sin Morfar og Mormor i Astrup ved Varde. Her er han fotograferet i 1920.
Vagn blev konfirmeret d. 7. oktober 1928 i Mårum Kirke. Her er han fotograferet i den fine stue i Kagerup.
Vagn som soldat
Vagn med en dreng på pælen. Hermann nr. 2 fra venstre
Vagn var uddannet som tømrer i sin fars tømrerfirma i Kagerup. Senere uddanede han sig til konstruktør og ingeniør. Han blev ansat på B & W og senere i ingeniørfirmaet Monberg og Thorsen. Under krigen var han beskæftiget med anlægsarbejder i Hovvig på den jydske vestkyst.
Vagn var bl.a. med på projektet Siødæningen og broen mellem Siø og Langeland.
Vagn blev viet i Jerne Kirke d. 17. januar 1944 med sygeplejerske Elly Lodberg, født. d. 8. september 1916 i Boldesager, Jerne (Esbjerg). De fik børnene Finn i 1944, Steen i 1947 og Jens 1952.
Da Finn blev født boede Vagn og Elly i Hønsevig, Hovvig ved Ringkøbing. Senere flyttede familien til Skovriddergårdsvej 67 i Virum ved København. I samme kompleks boede Hermann og grete, dog på Frederiksdalsvej 12 E,1.
Vagn døde efter et langt sygdomsforløb d. 20. maj 1962 på Sankt Lukas Stiftelsen i København, og blev begravet på Sorgenfri Kirkegård.





