Sigurd var søn af Jacob og Kirstine Højland. Sigurd blev født i 10. april 1904 og voksede op med sin storebror Alex (1902) på Amerikavej 3b på Vesterbro i København. Senere flyttede familien til Amerikavej 11.1, hvor Sigurd først fik lillesøster Dora i 1907 og lillebror Egon i 1916.

Sigurd døde som 97-årig d. 5. maj 2002 og blev begravet på x Kirkegård

ONKEL SIGURDS ERINDRINGER

Af Vibeke Østergaard, Sigurds niece

De sidste gange jeg besøgte onkel Sigurd, fik jeg ham til at fortælle om sit liv. Noget havde jeg hørt før, noget var nyt for mig. Kronologien er ikke helt korrekt – ikke fordi onkel Sigurd ikke havde styr på det, han var klar i hovedet til det sidste – men alt blev fortalt plukvist ad flere omgange. Jeg har brugt mange af de gamle udtryk og ord, som han selv brugte i sin fortælling. 

Onkel Sigurd, min morbror, er født 10. april 1905, og han døde 5. maj 2002. Han var barn nr. 2 i familien, havde en storebror Alex, og en lillesøster Dora, min mor, og en lillebror nogle år yngre. 

Min mormor og morfar mødte hinanden i Nørre Broby på Fyn, hvor min morfar også er født. Min mormor er født i Toustrup, tæt ved Karby på Mors. Hendes mor døde fra hende og to søstre Juliane og Marie, hvor gamle de var, ved jeg ikke. Men min mormor og den ene søster kom ud at tjene på Fyn. Her blev søsteren syg og døde, og min mormor var alene om at klare begravelsen, der var langt fra Karby til Nørre Broby på den tid! (Fra første gang jeg hørte om dette, har det bevæget mig meget). Min mormors far blev gift igen og fik 5 børn, som blev tætte søskende for de to ældre halvsøstre og altid har været nær familie for min mor og hendes brødre. Og min mor holdt meget af sin ”mormor”. Mormors ældre søster Juliane boede senere i livet i ”Byggeforeningens Huse” på Vesterfælledvej i København. Hun emigrerede til USA ca. 1910, kom tilbage efter nogle år, men rejste igen til USA. Hun havde en søn, Johannes.

I 1901 blev min morfar og mormor gift i den smukke Kristkirken lige over for Enghave Plads, og alle 4 børn blev dødt og konfirmeret her. Onkel Sigurd blev også begravet fra denne kirke.

Min mormor og morfar boede først i et havehus bag Vesterbros Apotek. Min morfar arbejdede på Tvedes Bryggeri, hvidtølsbryggeri, så tæt på, at min mormor kunne vinke til ham fra huset. De flyttede til Vesterbrogade, et af de første numre (?), og Alex, min ældste morbror, blev født her. Så flyttede de til Amerikavej nr. 5 (senere barberstue?), en lille toværelses lejlighed, hvor onkel Sigurd blev født. Senere flyttede de til en lidt større lejlighed i nr. 11, 1. sal og videre til nr. 13, 3. sal, hvor min mor og onkel Egon er født.  En vognmand købte nemlig huset, og han ville have lejlighed i nr. 11, hvor det ene værelse var lige over vognporten ind til gården, der fik han sit kontor.

I gården var der hestestald for brødfabrikkerne. Staldmesteren var et stort plus i onkel Sigurds barndom, fortalte han. Drengene fra huset hjalp med at holde gården ren. Der holdt vogne, bl.a. en vogn med havre og klid til hestene, og på begge sider var der hestestalde. Om aftenen legede børnene i vognene. 

I lejligheden i nr. 13 var der væggetøj. Det var flovt, det talte man ikke om! Lejligheden blev gasset flere gange, og min morfar malede væggene igen og igen, til de fik bugt med det. De købte nye senge, ”jernsenge” (hvidmalede, husker jeg), fordi væggelus gemte sig i træsammenføjningerne i de gamle træsenge. Min morfar blev som den eneste ikke generet af lusene, heller ikke myg har nogensinde stukket ham, fortæller onkel Sigurd.

Min morfars og mormors nære venner hele livet boede også på Amerikavej, men flyttede derfra til Dannevirkegade 4 st. t.v., et par år før de flyttede. Deres børn, Mary, som senere blev min gudmor, og Richard var børnenes venner hele livet. Richard var 1 år yngre end onkel Sigurd, Mary 5 år ældre end min mor. Drengene gik ikke i samme skole, onkel Sigurd gik i en privatskole, Mathæusgades Skole (det kostede 1 kr. om måneden).  (Onkel Sigurd var vist en del syg som barn, nok derfor privatskolen). Alle de andre børn gik i Haderslevsgades Skole. Som store drenge arbejdede de som piccoloer på samme kontor, og de gik til dans sammen. Senere arbejdede de i samme ejendom på Nytorv 5, onkel Sigurd i et kjole- og klædefirma (Strand). Richard arbejdede vist samme sted hele livet.

Onkel Sigurd og Richard kom sammen hele livet. Richard døde 7 år før onkel Sigurd. Onkel Sigurd sad ved hans dødsleje sammen med hans kone Olga.

Mary forblev ugift. Han flyttede med sine forældre til Dannevirkegade og overtog lejligheden, da de døde. Hun havde en stor stilling i et revisionsfirma overfor Illums Bolighus. I sine ferier rejste hun meget, specielt til Italien, hvilket ikke var så almindeligt dengang. Hun var meget, meget gavmild overfor specielt mig, hendes gudbarn, men også overfor Gøjser (min lillesøster). Jeg fik de flotteste gaver af hende, da jeg var barn, en luksusdukkevogn, ting, hun havde købt i Italien, senere fine guldsmykker. Jeg arvede hendes Hans Hansen sølvkaffesæt, lysestager og sølvbakke.

Begge familier kom meget i Enghaveparken, som var ny, der havde tidligere været kolonihaver. Man havde faste pladser på bænkene og havde tit kaffe med og på fridage frokost. 

En anden familie fra Amerikavej, Jensen, som senere skiftede navn til Toft, havde især onkel Sigurd meget kontakt med gennem livet. De havde tre børn, som var meget yngre, som onkel Sigurd tog sig meget af. En weekend var han barnepige og måtte lære at skifte ble på den lille pige.

I stueetagen boede Otveds, hun var sød, han var ikke så rar. Onkel Sigurd husker, at han skruede det ene bordben af, når hun havde fødselsdag, fordi hun ikke måtte have gæster, når han ikke var hjemme. Han havde altid en flaske akvavit i lommen. En dag var det helt galt, han så hvide mus i lejligheden! Men det viste sig, at det var sønnens Kajs hvide mus. Pigerne hed Oda og Elly.

Andre venner var familien Nygaard, som langt ude var i familie med min mormors bror Peter. De havde først en iskageforretning, senere en grøntforretning i Thorsgade på Nørrebro. Sønnen Karl Nygaard var forelsket i min mor. Han blev gørtler og har lavet den lille messinggryde, som jeg har arvet, til hende.

Der var også familien Therkildsen, Ida var min mors veninde. Ida blev gift Zeuthen-Aagaard og brevvekslede med min mor hele livet. Jørgen var onkel Sigurds ven, og en lillebror var ven med onkel Egon, min yngste morbror.

Både onkel Sigurd og min mor talte altid om en dejlig barndom på Amerikavej.

Andre dejlige barndomsminder har både han og min mor fra deres somre i Karby på Mors.

Onkel Sigurd var først alene i Karby hos sin bedstemor (morfaderens kone nr. 2) i Østergade 16, og hos onkel Christian (gift med hans moster Anna). Han var rådhusbetjent i Nykøbing Mors og boede på Rådhuset – og var aktiv socialdemokrat. Efter et par år kom min mor med og boede hos naboen Kristen Pedersen. Kristen Pedersens datter Kristine var blevet gravid og fik datteren Mette, men hun blev ikke gift, faderen, en slagtermester, var allerede gift. Den lille Mette (hun var lille bitte) var meget, meget glad for onkel Sigurd og gik gerne rundt med ham i hånden. Mette og Karl, som hun senere blev gift med, var også nære venner af både onkel Sigurd om min far og mor hele livet.

Når man skulle til Karby fra København, var der først en lang togrejse, derefter kom man med kongelig privilegeret vogn, som ankom kl. 2 om natten, og så var der stadig en halv times gang hjem. Onkel Sigurd sov i et gæstekammer med halmmadras og med mus i sengen.  I ferien gik man på jagt, bl.a. efter harer, man stangede ål og fiskede gedder. De badede i åen eller tog til fjorden En oplevelse var, når postvognen kom  –  så løb børnene op og lå i grøften og så den køre forbi! Der var et stort, stort komfur, og mange fluer, husker onkel Sigurd. Hos Kristen Pedersens spiste man af samme store lerfad. Kristen Pedersen havde en hornske, som han slikkede af efter måltidet og satte op i vinduessprossen. Min mor havde det skidt med at spise af samme fad, og Kristen Pedersen var så sød, han drejede altid fadet, så min mor kunne spise af et sted, hvor de andre skeer endnu ikke havde været!  De fik tit grød, men også en del fisk, ål, gedde, ørred, og så flæsk med persillesovs! Til dessert rødgrød (godt stiv!) og jordbær. Til aften =”nætter” fik man tit også frugtgrød. Og børnene fik mange sukkermadder  –  rugbrød eller franskbrød med puddersukker. Æggene fra deres høns spiste man ikke, de blev solgt, det var Kirstines ”lommepenge”. – En dag så onkel Sigurd og min mor en meget fin skål i en forretning ved siden af brugsen. Den måtte de have med hjem til deres mor, så de fik sparet penge sammen og købte den. (Den har altid stået fremme på onkel Sigurds reol, nu har jeg den).  

I slutningen af 1920´erne flyttede familien til en treværelseslejlighed i Erik Ejegodsgade 4 st. t.v., 10 minutters gang fra Amerikavej. Alex var flyttet hjemmefra, men hans bryllup med Lotte blev holdt her. Lottes forældre fra Groitzsch i Sydøsttyskland var med, eller måske kom de på besøg kort efter.

2 mdr. før sin 18- års fødselsdag blev onkel Sigurd kommislærling i Bonnet Brugsforening i Vestjylland, syd for Lemvig og 4-5 km fra havet. Han var der i 4 år, de to første som lærling. Lønnen var 10 kr. om dagen det første halve år, så bad onkel Sigurd om lønforhøjelse og fik uden videre 45 kr., og et år efter 60 kr., hele tiden + kost og logi.

Onkel Sigurd fortæller, at det var meget svært for en københavnerdreng at forstå det vestjyske fra starten (selv om han havde tilbragt ferier som barn på Mors). Man havde alle varer, kolonial, klipfisk, spegesild, porcelæn, isenkram – som et supermarked i dag, sagde han – men også kul og tjære. Brugsen købte æg fra en filial til Odense Æg forretning i Holstebro en gang om ugen, op til 16.000 (?).  Der blev ikke solgt øl og spiritus. Cigaretter tobak købte man hos barberen, og der var et Carlsbergdepot, som solgte øl. Der var også to andre købmænd i byen. Men onkel Sigurd pointerede, at det ikke var en missionsby 

Der var 7 til at ekspedere. Der var en lang, lang disk, og varerne blev afvejet, når man købte dem. Varerne blev hentet med hestevogn. Alle kunder havde kontobøger, og det allermeste blev afregnet. I særlige tilfælde skrev man under på veksler.  

Som lærling boede de to og to sammen, som udlært fik man sit eget kammer. Med brugsuddelerens kone og kokkepigen var de 9 til måltiderne. Man startede i butikken kl. 7, og inden da havde brugsuddeleren været oppe og fyre op. Han tog sig så til gengæld en halv times lur efter middagen kl.12. Morgenmad spiste man i skiftehold, og til middag var der lukket fra kl. 12 til kl. 13. De fik fin, fin mad, der var aldrig sparet på noget. Altid 2 retter. De kom over på skift til eftermiddagskaffe, og butikken lukkede kl. 18 på hverdage, hvorefter man fik aftensmad. Fredag lukkede man dog først kl. 20, og lørdag kl. 21. Bagefter skulle der gøres rent og fyldes hylder op til næste dag, klokken kunne nemt blive 23, og så var der aftenskaffe. Om lørdagen tog man til bal bagefter og dansede hele natten, man måtte betale musikken for overtid efter kl. 2. Der blev drukket kaffe og måske sodavand, der var ikke spiritusbevilling. På kroen kom de unge ikke. Engang fik onkel Sigurd lov at invitere sin lillebror, min onkel Egon, på sommerferie i Bonnet, så han kunne komme og opleve havet! Onkel Egon er 11 år yngre end onkel Sigurd. 

I Bonnet startede onkel Sigurd med at låne en cykel, men fik så en gammel dårlig cykel sendt over, så dårlig, at han hellere lånte kommisens cykel. Engang i mellem om søndagen lejede de 5-6 stykker sammen en bil og kørte bl.a. til havet for at bade. En påske cyklede onkel Sigurd til Skive for at besøge sin morbror Peter, som var skræddermester, og tante Kathrine. Han cyklede med 2 andre, manufakturekspeditricen, som var fra Flyndersø Brugs, og en kommis fra en gård ved Viborg. En anden morbror Jens og moster Nico var samtidig på besøg i Skive. Da onkel Sigurd skulle hjem, ville de andre på en udflugt og lejede en jumbe, og morbror Jens insisterede på, at onkel Sigurd skule sidde i jumben indtil Vinderup, så tog han selv cyklen. Men resten af vejen til Bonnet måtte onkel Sigurd selv klare! 

Første besøg hjem blev efter et par år i Bonnet. Rejsen foregik i tog, man sad på træsæder, og toget holdt ved alle stationer. Onkel Sigurd havde fået 3 dages ferie, så han benyttede natten til at rejse for at spare tid. Men da han var hjemme, kom der et brev fra manufakturekspeditricen, at de andre ansatte havde bedt om, at han fik 2-3 dages ferie mere, det var en dejlig overraskelse 

Sigurd havde en kæreste i Bonnet, Helga Andersen. Hun var 1 ½ år ældre end han og arbejdede på telefoncentralen, som hendes mor bestyrede. Der var 9 børn, og hendes far var død dagen før Onkel Sigurds ankomst til Bonnet. De kom sammen i ca. 3 år. Da onkel Sigurd rejste fra Bonnet, tog hun til København og blev pige i huset hos en lærerfamilie. Men onkel Sigurd fandt ikke arbejde i København og rejste så til Mesinge på Fyn, På et tidspunkt holdt han op med at skrive med hende. Helga tog til Fyn for at opsøge ham, men tog vist fejl af Viskinge (Viskinge ligger i Nordvestsjælland) og Mesinge. En gang opsøgte hun min mormor og morfar. Men forbindelsen gled ud. 

Onkel Sigurd husker to andre piger i Bonnet: Krista Byskov, slagtermesterdatter, en livlig pige, og Marie Hedeskov, gårdejerdatter, en smuk pige, som desværre fik tuberkler.

I Mesinge Brugs var onkel Sigurd i et par år, men rejste så hjem til København og fil stilling i FDB i ½ år. Men så skrev brugsuddeleren Jørgensen og sønnen Poul i Mesinge efter ham, og han tog derover igen i 2 år.  I anden omgang fik han 60 kr. i timen i stedet for 50, + kost og logi. Her var de kun to til at ekspedere, onkel Sigurd og sønnen Poul, som blev en god ven. Han blev ven med mejeristerne i byen og med et par mekanikere. Den ene var gift, og onkel Sigurd kom meget i hans hjem. Og så havde han en god ven, en stor smed fra Odense, de blev sammen kaldt Fyrtårnet og Bivognen (onkel Sigurd har altid været lille og spinkel).

Onkel Sigurds yngste moster Nico (Nicoline) var også i 2 omgange ansat i Bonnet og i Mesinge, men ikke samtidig med onkel Sigurd.

Men så følte han sig træt og gammel, fortæller han. Fynboerne var ikke så åbne og varme som jyderne i Bonnet. Der var tale om, at han kunne komme hjem og hjælpe Blichfeldt, en ven fra opgangen hjemme i hans urtekramforretning, men forretningen gik ikke så godt, så det blev ikke til noget. 

Onkel Sigurd fik i stedet arbejde hos Hermansen på Amager, hvor min mor var ansat som direktrice og lavede modeller til bl.a. sportstøj. Han startede som tegner (samen med min mors veninde Baby, som også var brodøse). Onkel Sigurd tegnede badepiger, tennispiger, pyjamaspiger, piger med røde negle – en kollektion på 50 tegninger i første omgang. Han fortsatte sådan et par sæsoner og blev så fastansat hos Eiby. Eiby startede sit eget firma Salanko. Salankos firmamærke med en ørn tegnede onkel Egon, min yngste morbror. (Firmamærket med ørnen var bl.a. på et sølvcigaretetui, som min mor fik foræret). Men et par år efter gik man fra dette varemærke, det lignede for meget den tyske ørn! Direktør og ejer af firmaet hed Salskov Iversen. Han var gavmild over for sit personale. Engang fik min mor en radio foræret som en slags gratiale. Onkel Sigurd var meget glad for arbejdet hos ham. Hvis der var overarbejde, blev han altid inviteret ud at spise, gerne på d´Angelterre, men også på andre gode restauranter. Så fik de næsten altid pandekager til dessert. Et par gange om året blev personalet regulært inviteret ud at spise på d´Angelterre. Andre gange blev de inviteret hjem. Hermansen blev chargé d´affaires for Den Dominikanske Republik, og han blev gift med grevinde Hammilton – en meget farverig og spændende personlighed. Hun ejede to store ejendomme på Østerbro, Gefion og Gylfe, og middagene foregik der i hendes 7-værelsers lejlighed. 1. gang havde onkel Sigurd selvfølgelig grevinden til bords. Senere flyttede ægteparret fra hinanden, men blev ikke skilt, og Hermansen flyttede ind i Kronprinsessegade, lige over for Rosenborg Have, hvor også firmaet havde til huse. Både når personalet skulle til middag hos Hermansen/Hamilton og ved andre gæstebud blev onkel Sigurd bedt om at skrive bordkortene – det kunne han bare!  Onkel Sigurd blev sidste mand ansat hos Hermansen, da firmaet lukkede. Efter den tid arbejde han flere år hos onkel Egon, som havde skiltemalerværksted.

I Erik Ejegodsgade boede både onkel Sigurd og min mor sammen med min morfar og mormor. Min mor sov i spisestuen og havde en puf til sine ting, bl.a. udstyr (puffen stod i syværelset nedenunder i Skive, nu er den hos Anne i Frankrig). Da min mor blev gift og flyttede hjemmefra, købte onkel Sigurd nye møbler – sofa, lænestole, sofabord med kakler, skrivebord og stol – alt i blank mahogni – til stuen mod gården. Selv sov han så på divanen i spisestuen, som min mor før havde brugt. Onkel Sigurd pointerede altid, at ”den nye stue” var fælles, men min mormor sagde, at det var onkel Sigurds stue, og at vi først skulle bruge den, når han kom hjem fra arbejde.

I spisestuen stod den lille sofa i døråbningen ind til onkel Sigurds stue. Først var den betrukket med grønt plys, senere blev den ombetrukket med brunmønstret plys magen til betrækket på de polstrede spisestuestole (fætteren Harry betrak dem). Da min morfar og mormor døde i 1966 og 1967, og onkel Sigurd blev alene i lejligheden, fik han den lille sofa betrukket med blomstret cretonne, men han var meget øm over den, så den var meget af tiden dækket af et lagen!    

Onkel Sigurd blev boende i Erik Ejegodsgade, til han døde som 97-årig 5. maj 2002.