Niels Pedersens dagbog fra 1864 krigen:

 

Denne bog tilhører mig 

N Pedersen 

16 regiment 5 kompagni

No 200

Den 13. januar 1864

Fangel Mark[1]

 

Den bog for året 1864

den 13 den 14 den 15 kom jeg her til København. Meldte jeg mig og blev taget til soldat.

den16 stillede jeg og modtog min løn og brød

den17 holdt jeg rastdag og morede mig omkring i byen

den 18 fik jeg ordre at stille på Garderkassernepladsen bag Rosenborg Have og fik nummer

d.19 det gik sådan for sig hver dag i den tid, vi var her i København, at vi stillede klokken 9 om morgenen …

den 25 Fik vi ordre til at modtage alt i marchfærdig stand til at rejse til Flensborg.

den 27 Modtog vi hvad der hører til at gå i felten med, så vi havde en temmelig stor oppakning at drage med.

Holdt rastdag og hvilede før end vi skulde på rejsen (Overstreget tekst)

den 28 Rejste vi, og folk her i byen strømmede til for at tage afsked med os, da vi drog i krigen. Vi kom med jernbanen til Korsør om aftenen klokken 9. Det var meget slet vejr. Vi blev indkvarteret her i Korsør om natten

Den 29 Om morgenen klokken 5 kom vi om bord og sejlede til Flensborg og kom der klokken 5 Blev indkvarteret her i Flensborg. Jeg fik et meget godt kvarter. Fik spise og drikke og var der til den 30 om morgenen.

den 30 Om morgenen klokken 5 stillede vi til afmarch og skulle til en by, som kaldes Toft. Det var en temmelig streng rejse for os, som ikke var vant til oppakning. Og (vi) marcherede 5 mil og kom da i kvarter ved husmand.

den1 Lød kanonskud tæt ved os, og vi begyndte at belave os på snart at komme med.

den 2 Om natten marcherede vi til Mysunde og på vejen dertil, kom de kørende med mange døde og sårede, så vi tænkte os noget om ved at se det. Og da vi kom, stod byen i brand og vejret var meget slet med regn og slud, så det var et grueligt vejr. Slaget holdt op, og vores kaptajn gik forud, og vi kom til den ene af de brændte byer og lagde os nær ved ilden for at varme os, da vejret var så strengt, så vi kunne ikke bære (os) at ligge på marken, men mange fik deres klæder brændt, og det var et temmelig hårdt nattelogi.

den 3 Begyndte vi at grave løbegrave og måtte arbejde i 4 timer og var fri i 4 såvel om natten som om dagen.

den 4 Omtrent klokken 3 begyndte Prøjsen at gå på, og vi kom i kæde i mod dem. Kuglerne pibende omkring ørerne på os, og vi begyndte nu først på det rigtige krigs liv, som vi nu skal fortsætte.

den 5 Og for at få noget i disse dage til livsophold slagtede vi høns og gæs og ænder, hvad ilden haver levnet og stod da opstillet igen for at tage del i kampen. Klokken 5 fik vi ordre at blive i vores lejr, og da klokken var 6 stillede vi og marcherede ganske roligt ud af byen og tænkte, hvor skal vi nu hen imod natten. Men da vi kom en halv mil ud, begyndte vores officerer at tale om at denne vejstrækning var opgivet, og vi måtte forføje os til Flensborg, for ellers bliver vi taget på vejen af Prøjsen. Vi kom efter en 15 timers march til Flensborg.

den 6 Omtrent klokken 9 var vi her ved Flensborg og måtte i kæde for at passe på Prøjsen, at han ikke skulle komme ind på os. Og da vi havde stået her til omkring klokken 5, … vi en mil imod dem igen og tog tilbage en by som kaldes Hostrup. Der blev vi indkvarteret omtrent klokken 11. I en lade var vi et kompagni, og vi var to regimenter i byen. Man kunne nok hvile og sove godt efter vores strenge tilbagekomst.

d.7 Klokken 3 på forpost for at samle regimenterne i byen med … og vi kom på marchen klokken 4. Klokken 5 havde Prøjsen belejret byen, men forgæves. Vi marcherede med træthed og mathed, da vi ingen spise eller hvile har fået. På rejsen her til Sønderborg lagde jeg mit tornyster på en vogn for at lette mig, men desværre det blev borttaget, og da jeg nåede til Dybbøl Mølle trådte vi an og skulle på vagt i skanserne, og jeg havde hverken tornyster eller støvler, og jeg måtte da gå med mine tøfler i sneen i 2 timer. Da hører jeg, at der lå tornystre nok på landevejen og gik derop og fandt mig nu vognen og jeg fik da støvlerne igen. Og var meget godt fornøjet med vores stilling, når jeg tænkte mig om, at jeg var nået hertil og havde et godt helbred. Men der var mange af vores kammerater, der var blevne tilbage og nogle døde og nogle taget til fange og nogle var meget syge, men (de) kunne ikke komme på lazarettet af mangel på mandskab. Og … vi vænnede os godt til feltlivet her.

den 9 Var vi i 4 dage for at gøre vagt og skansearbejde, men desværre et meget slet vejr. Regn og sne, så vi blev hver dag gennemblødte og måtte nu tørre vores klæder på kroppen i vores lejr

den11 Marcherede vi nu til Sønderborg og blev indkvarteret der. Der var kun lidt plads til så mange, vi blev indkvarteret 600 mand ved en brygger, og kom dog i halm og hvilede meget godt.

den12 Stillede vi, men kom dog ingen steder, så vi hvilede os godt.

den13 Måtte vi på skansearbejde.

den14 Til aflusning for at gøre os lidt rene, da vi ser nu farlige ud.

den15 Til lønning og brød, men havde kun lidt brød, og hver 8 mand fik at dele et brød. Det mad fyldte ikke meget i en sulten soldat.

den16 Marcherede vi ud på forpost ved en gård, der kaldes Tørvemosegård Og prøjserne lå ovre i en by, der kaldes Vestre Sottrup, og ved afløsningen klokken 2 sårede Prøjsen en af vores, og de blev ved at fyre på os og kom nærmere, og da de sprang over hegnet, som jeg stod ved, da skød jeg på dem og løb til en dækning bag en grøft og borede mig i sneen, og kuglerne pibende omkring mig, og jeg løb til feltvagten, og vi kom i kæde imod prøjserne, og de trak sig tilbage igen og modtog vores portioner.

den 17 Til skanserne for at gøre vagt og hvile os, da der var nogenlunde fred.

den 18 Marcherede vi og kom til Dybbøl by for at danne reserve og tænkte, der kommer de vel ikke. Men desværre, de begyndte klokken 11, og vi kom snart i kæde og begyndte at fyre rask på hverandre og da det holdt op, fik vi vores stilling igen.

den19 Marcherede vi fra Dybbøl og ud på øen Als, omtrent 2 mil til en by, som kaldes Egen. Vi blev indkvarteret her 30 mand på en gård, men kom dog i rent halm.

den 20 Holdt vi rastdag.

den 21 Var jeg i kirke her på Als

den 22 Holdt jeg rastdag.

den 23 Er jeg ude at kaste sne her på Als

den 24 Holdt jeg hvile- og rastdag

den 25Var vi til eksercits, og om eftermiddagen til pudsning.

den 26 Var vi til eksercits, og om eftermiddagen hvilede vi.

den 27 Var vi til bajonet fægtning, og om eftermiddagen til skydning for at kende vores våben.

den 28 Marcherede vi tilbage til skanserne for der at gøre vagt og jordarbejde

den 29 Til Sønderborg for at få nattelogi.

Den første marts måtte vi tilbage igen til Dybbølskanserne for at gøre forpost, og alt var i ro- Vi marcherede til Sønderborg og blev indkvarteret i kirken, og til os var der var lagt halm mellem stolene, og vi hvilede meget godt.

den 3 Om eftermiddagen, som vi stod på vores post, kom Prøjsen som sædvanligt, men nu er vi så vant dertil, så vi løber ikke derfor, men stod fast. Det var en lille rask forpostfægtning og varede 1½ time, da drog de tilbage igen, og vi marcherede med helsen og sundhed tilbage i skanserne igen.

den 4 Indkvarteret i barakkerne, der var ny og frisk halm, så det var nuet behageligt nattelogi for os, men desværre, natten var kun kort. Kl. 4 gik prøjserne på, og det gik skud på skud i kæden, og vi kom ud af vores leje og stod i reserve i løbegravene. Vi tabte lidt mandskab, men ikke mange.

den 5 Var vi i piket[2] ved en by, der kaldes Ragebøl ude under åben himmel. Men tiden var ikke lang, da vi ventede hver øjeblik efter prøjsen, og vi ventede ikke forgæves. Klokken 5, som sædvanlig, begyndte vi at støde sammen igen, men det er vi nu så vant til, så vi tager os kun så lidt deraf.

den 6 Marcherede vi ude på Als omtrent 2 mil til en by, vi kalder Fjelby. Der fik vi et mådeligt kvarter, dog halmen var noget småt og vi godt gennemblødte, så det var ingen behagelig nattelogi, men vi var da under tag.

den 7 Stillede vi og fik lønning og om eftermiddagen til skydning.

den 8 Marcherede vi til Kjenne Gård for at aflægge vores troskabsed til kongen. Men desværre, vi holdt os meget tilbage, for vi mente, vi skete uret, da vi skulle bestandig ud på forpost og næsten aldrig fri.

den 9 og10 Holdt vi rastdagog hvilede os.

den 11 Marcherede vi fra Fjelby og til Sønderborg og blev indkvarteret på et loft, men desværre var vi … halmen meget småt, da et kompagni gik ud og et andet ind, så der var meget usundt, hvor vi kom frem.

den 12 Marcherede vi til Ragebøl kro for at stå forpost, for posterne stødte sammen og skød rask på hverandre, men (det) varede ikke længe. Om natten var her rolig. Klokken 5 faldt der en meget tyk tåge og snefog, så vi kunne ikke se en hånd for os, og prøjserne benyttede sig af det gunstige vejr for dem og kastede (sig) på os og tog 64 af vore til fange der imellem min sidemand. Og vi andre løb til feltvagten, og der slog vi sammen. Det varede i 2 timer, men de fleste kom heldigt derfra.

den 14 Var jeg udkommanderet til ordonnans ved bataljonskommandøren.

den 15 Var vi i piket og alt var roligt.

den 16 og17 Var vi i skanserne og skulle afløses. Men desværre, den 17, som vi skulle afløses, måtte vi i løbegravene for at stå i reserve. Klokken ½12 begyndte slaget og varede til den var 7 om aftenen. Det var en sørgelig dag for os alle og især for de stakler, som blev så skammelig spoleret. Det var vist tungt for os alle, men (vi) glædede os dog ved at vi havde vores lemmer i behold. Vi marcherede til Sønderborg og kom i kvarter kl.11 om aftenen.

d.18 Marcherede vi til en by, der kaldes Tolby[3] og var der til d. 20 om morgene. Klokken 5 blevder blæst til udrykning fordi prøjserne ville gå, så marcherede vi meget hurtigt til Sønderborg og lå på marken i reserve til aften og i skanserne. Om natten var alt i ro, vi var der til aften.

den 21 Marcherede (vi) til Sønderborg Slot og blev indkvarteret der og var der til d. 22.

den 23 Marcherede vi til Vestre Flanke, hvor granaterne sprang og stykkerne susede om ørerne på os. Der sprang imellem os i alt 130.

den 24 Tilbage til Sønderborg og var der til d. 25. marts.

den 26 Marcherede vi ud på Als til en by, der kaldes Wulrop[4]

den 27 Til skydning Påskedag.

den 28 2. Påskedag, som vi lå i vores leje, hørte vi kanonskud klokken 3 om morgen… og var med det samme påklædt, tog vort gevær og det blæste til hastig udrykning og marcherede til Dybbøl for at tage del i kampen. Men Gud være lovet: slagtet holdt op og vi var uskadte. Men desværre, der var mange, som måtte lade deres liv og lemmer her. Klokken10 holdt slaget op, og vi marcherede tibage til Ulrop[5] igen.

den 29 Marcherede vi til skanserne og var i løbegravene og alt var rolig.

den 30 Marcherede vi til barakkerne for at få natlogi.

den 31 På forpost og var ved prøjserne ved deres forpost, at vi kunne tale sammen, men var ikke dristige derved. Vi tog vores hue af og vores flaske op og viste dem, men (de) kom ikke.

den første april 1864.

den 1 og 2 Marcherede vi til Sønderborg Slot og tænkte, her kan vi sove med ro, men desværre klokken 12 den 2 begyndte granaterne fra begge sider, og vi var godt fornøjet med at (være) i Sønderborg og tænkte ikke, at de var os så nær. Klokken 3 begyndte de at bombardere byen og granaterne sprang igennem slottet og stykkerne faldt ned imellem os og sårede 2 mand. Vi tog vores tøj og gik, som vi bedst kunne. Granaterne faldt imellem os og mange blev skudt den dag. Og vi blev samlet udenfor byen og marcherede igen tilbage og kom i skanserne. Granatilden var streng.

den 3 Marcherede vi tilbage igennem Sønderborg. Byen stod i brand og granaterne sprang, så det var ikke behageligt at komme der igennem. Vi kom ud i barakkerne på Als og var der i ro den 4. og 5.

den 6 Klokken 3 blev der blæst til hastig udrykning, og vi kom på marchen igen og marcherede til brohovedet og var der i … Kampen var stærk og mange af vore brødre var faldet til jorden, Klokken 7 holdt kampen op.

den 7-8 Marcherede vi ud imod granatilden igen. Vi lå i løbegravene imellem skanse 1 og 2, ogdugge os i vores grave, men desværre, der faldt en i graven, som vi lå og dækkede os og skød en mand til døde og 3 såret. Det gjorde et temmelig indtryk på os, da vi alle var faren nær.

den 9 Det gik så hver dag og nat med granatilden, så vi kunne snart ikke komme der og især når vi skulle løses af, og folk faldt både nat og dag, så det var slemt at stå ved vejen og se på. Det varede til den 13. og gik omtrent hver dag i fjorten dage, så vi kunne snart indse, at det var os umuligt at holde vores stilling ret længe, og når vi kom ud på vagt i løbegravene, var det første, vi tog til (var) at sørgede for at få en spade og grave os huller i jorden for at få en dækning, og så sad vi der nat og dag uden at kunne komme op. Det var ikke behageligt at sidde her i 24 timer. Men da granatstykkerne sprang, som det kunne …, så var (vi) fornøjet over, når vi kunne være med fred, men desværre, det kunne vi ikke stole på, da der nu sprang 100 granater på 5 minutter daglig.

den13 Marcherede vi her til byen Egen og håbede, at det skulle blive forbi, og før end vi kom tilbage igen, men desværre, vores frihedstid var kun kort. Vi fik ordre til at marchere tilbage igen på vores valplads.

den16 Var vi i løbegravene mellem skanserne 2 og 3. Det var som sædvanligt med granatilden, og blev mange døde og sårede.

den 17 Kom vi i telte bag brohovedet, men måtte retirere derfra og fik ingen hvile.

den 18 Natten mellem d. 17. og 18. marcherede vi til højre flanke i mellem skanse 9 og 10 i løbegravene og gravede og gravede os i jorden som sædvanlig, og var der i ro om natten og håbede, at det ville være roligt til om aften, (for) så blev vi afløst. Men forgæves. Granatilden blev ved at tage mere og mere til. Men (vi) tænkte ikke, det var så nær, at vi skulle forlade vores stilling. Klokken 9 begyndte prøjsernes infanteri at gå på, og vi kom snart op af vores huller og til gevær. De drev vores forposter ind til os, men kom ikke os så nær, at de var os … skudnær. Men (vi) skød alligevel på hverandre, og der var en rask kamp … Da vi mærkede, at de fleste geværkugler kom bag fra, blev der blæst retræte, og da vi så (kom) tilbage, var Prøjsen i vores dybstilling, og vi … 4 … tilbage, havdePrøjsen udsat kæde imod os, og vi (var) omringet af dem, men (vi) holdt endnu tappert (ud) og skreg hurra og skød på dem. De stormede datil og blev flere og flere. Og mange af vore faldt og (da) vi så vores overmagt, måtte vi strække vores gevær og overgive os. Vi hilste da og på hverandreog gav og hånd og marcherede imellem prøjserne over vores skanser, hvilket gjorde meget indtryk, men hjalp ikke. Vi marcherede nu under deres kommando til Gravensten 2 mil og fik hvil der, og folk gav os noget at drikke. Marcherede derfra til Flensborg, og da vi kom til Flensborg, stormede folket, de flagede med hvide klæder, og skænkede til livsophold, hvad der kunne tænkes, så vi kunne glæde os der ved, men (vi) var alligevel i prøjsernes hænder og blev ført som arrestanter. Vi kom i kvarter klokken 11 om aftenen på et loft, og der var ingen halm. Men (vi) kunne meget godt sove, da vi i flere nætter ikke havde været i ro for granater.

den 19 Om morgenen klokken 6 kom folk her fra byen med kaffe og brød til os, og hele dagen (kom de) med alt, hvad vi kunne ønske os, og om aftenen med halm.

den 20 Om morgenen klokken 3 med jernbanen til Altona. Fra Flensborg (til) Rendsborg, fra Rendsborg til Neumünster og derfra til Altona station. Marcherede vi igennem Altona og ind i Hamborg. Gaderne var så tilsat af civile folk, så vi kunne knap komme frem. Vi blev indkvarteret her i Hamburg og fik vor middagsspise og blev opvartet meget smukt. De ville gerne tale med os, men desværre vi kunne vi ikke forstå dem, og de fattede ikke os.

den 21 Holdt vi hvil i Hamborg og så os omkring i byen. Her var mange fornøjelser at se, da vi nu var kommet …

den 22 Fik vi at rejse til Prøjsen. Vi stillede kl. 4 om morgenen til afmarch og marcherede ud af Hamborg og kom over Elben til Hannover. Marcherede derfra en mil til stationen ved Harbuk. Fra Hamborg og til Harbug er et meget smukt og flot terræn Men derimod ved Harbuk er (der) meget med fabrikker og landet med skov og høje banker og dale. Meget medtørv og mange indbyggere og (de) pløjer mest med deres køer. Fra Harbug til Lüneburg, herfra til Sellestad[6]og til Lesete[7], herfra til Staden Hannover, og nu kommer vi ind i Prøjsen og begynder at se de prøjsiske bønder. De ser meget pudsige ud i deres klædedragt, men her er temmelig god jord og gode heste og kreaturer. Nu kom vi til Staden Prøjsen Minden, hvor vi skal være i fangenskab og blev indkvarteret her i Blokhuset. Byens folk strømmede til for at se vi danske krigere. De skænkede til os brød og bajersk øl, så meget som vi ville drikke. Og det var Store Bededag.

den 23 Hvilede vi og begyndte at … Vi fik daglig kaffe om morgenen og til middagen ærter, og om aftenen forskellige retter, så jeg ved ikke hvad det kaldes.

den 24 Holdt vi søndag og hvilede os.

den 25 Om formiddagen hvilede vi og om eftermiddagen blev vi kommanderet ud i skoven, og vi fik en hjulbør og måtte til at trille jord her på skanserne, og her var streng vagt ved os, så vi må hver dag arbejde 5 timer om dagen.

den 26 Som sædvanlig med arbejde.

den 27 Som sædvanlig hver dag fra den 27. april til den anden maj.

Den anden maj blev vi inddelt og skulle til at køre sten på en vogn. Vi fik et reb over nakken, og blev fire mand spændt for og en til at styre vognen og en (til) stenen. Og vi tænkte, mon det var muligt at vi kan trække så stor en sten, da vi bedømte den til 2 hestes kraft. Vi fik den læsset og kørte den omtrent en fjerding vej, og der gik jeg og slæbte på store sten 5 timer daglig fra den 2. maj til den 10.

den 11 Kom jeg til at trille jord igen hver dag til den fjortende.

den 15-16 Pinsedag og anden pinsedag holdt vi hellig og hviledag.

den 17 Begyndte jeg igen på mit dagværk som sædvanlig, delsmed hjulbøren og undertiden spændt for stenvognen.

den 22 Søndag holdt jeg hviledag.

den 23 Som sædvanlig med vores arbejde.

den 25 Heldig for os, det blev regnvejr og vi blev i vort bur.

den 26 Var det hviledag her i Minden for de katolske.

Fra den 27. til den 28. som sædvanlig med vort dagarbejde

den 29 Søndag, hvorfor vi holdt hviledag.

Som sædvanlig med hverdagsværkfra den 30. til den 4. juni.

den 5. juni, som er en meget glædelig og højtidelig dag i Danmark, hvorfor vi danske krigsfanger her i Minden fik tilladelse til at hellige den her i Prøjsen. Vi skaffede os derfor den danske fane og prydede der omkring med grønne kranse, hvorfor vores feltpræst holdt en tale og sang nogle lovsange. Derefter dansede vi og morede os, hvorfor prøjserne kom for at se vores danske fest, som vi danske krigsfanger holdt her i det fremmede.

den 6 og 7 Som sædvanlig på arbejde.

den 8 Gik vi til alters her i Minden og om eftermiddagen til gudstjeneste her vi vores fangergård.

den 9.10 og11 Som sædvanlig til vores dagværk.

den 12. Søndagen gik vi til kirke og holdt hvile.

den 13 Til vores jordarbejde.

den 14 Blev vi 20 mand udkommanderet til at slæbe granater, som sædvanlig 4 mand spændt for en vogn og gjorde derfor hestearbejde.

den 15 Til vores jordarbejde.

den 16 Om morgenen på klokken 7 stillede vi for at få den fornøjelse at komme ud på landet at se os om. Vi marcherede alle danskere sammen og to kompagnier af prøjserne og fuld musik fulgte os, så det gik lystig. Kornet og græsset stod her meget godt. Vi kom ud på bjergene af en højde på 800 fod, hvor der var mangen mærkværdighed at se. Bjergene bestod af sandsten og stenkul og jernsten, hvorfor de arbejdede dem flere alen ind i denne jernmasse for at udhugge jernet. Og når vi var oppe på det højeste punkt[8], hvor der var bygget et tårn. Og vi gik derop og så ud over landet, hvor der var meget mærkværdigt at se. Vi fik på denne fornøjelsestur så meget, som vi ville drikke, så det gik med hurra og sang til vi kom i vores indelukkede gård igen.

den17 På arbejde igen som sædvanlig (for) at trille jord.

 

***

Den 18

Som bekendt blev vi den 18. april angrebet af prøjserne og efter et bombardement, som havde varet hele natte, men som først ved solens opgang begyndte i sin fulde styrke, kunne vi ikke gøre nogen langvarig modstand. Fjenderne kom omtrent kl. 10 formiddag frem af deres løbegrave med så stor en masse infanteri, at de næsten bedækkede jorden. Geværkuglerne fløj som en myggesværm igennem luften medens granaterne formelig hagledened overruinerne af vores skanser, vi havde søgtdækning bag traversen og i løbegravene. Og havde kun enkelte folk på udkig, og 3 minutter efter, at vi var varskoede, var fjenden på vort brystværn. Vor første salve virkede overordentlig, men inden vi igen blev færdig med at lade, havde hver mand af fjenden skudt tre skud på os, og disse tre salver havde således fortyndet vore rækker, at mere en halvdelen af kompagniet lå enten som død eller såret i løbegravene, hvor forstærkning kunne ikke komme os til hjælp. Thi endnuregnedefjendens granater ned mellem os, og da fjenden fik forstærkning i masse og omgik og beskød os i 20 skridts afstand både for og bag, så at vi var nødt til at overgive os; men det skete først, da alle vore officerer var enten faldne eller sårede. Jeg var øjenvidne til en scene, som jeg aldrig glemmer. Der stod 5 prøjsiske soldater om vor kompagnikommandør, kaptajn Grüner. De opfordrede ham til at overgive sig, men det ville han ikke, hvorimod han tappert huggede om sig med sin kårde medens han kommanderede: fyr folk. Da prøjserne ikke med al magt kunne komme ind på ham med bajonetterne, skød de, og han faldt ramt af 3 kugler. Vi overgav os som sagt, og først da løbegravene og skanserne var ryddet, og fjenden var færdig til at gå med reserven, hørte granaterne op.

Om vor stilling her i Prøjsen Minden, kan jeg ikke udtrykke mig, som jeg ville. Vi får kosten, som den er; nemlig vores middagsmad som (består) af forskellige retter; kogte ærter, bønner og kartofler. Til eftermad 3 og en halv lod flæsk eller kød, tilstrækkelig brød, ingen penge eller nogen som helst, hvad vi skal bruge. Du ville, om du var her, se os bænkede om en kop sort kaffe og et stykke tørt brød om morgenen. Frokosten består ligeledes af et stykke tørt brød og det omtalte kød eller flæsk, hvis vi kunne spare lidt fra middagen. Vores arbejdstid skulle være 5 timer, men i stedet for er det8 timer. Vores logi er under fæstningsværkerne[9]. For neden er det opført af kampesten og ovenpå i stedet for tag er her omtrent en 6 alen jord, så det er en farlig bygning og en fordelagtig, da her står i disse dage 6 stakke hø.[10]

…

200/36[11]  36

Niels Pedersen

 

Transskriberet 2014

 

[1] Dagbogen måler 9 x 15,5 cm. Der indeholder 44 sider tekst, 4 sider kalkerede prøjsiske mønter og 6 sider almanak for året 1864.

[2] forpost

[3] Evt Skovly

[4] Evt Vollerup

[5] Samme by som note 2

[6] Celle?

[7]

[8] Evt. Wittekindsberg ved Porta Westfalica, hvor Kaiser-Wilhelm-Denkmal senere blev opstillet.

[9]„Die dort (bei Düppel) gefangenen Dänen wurden am 22. April in den Kasematten der Bahnhofsbefestigungen, in den Forts A, B und C, untergebracht. Sie blieben bis zum 14.8. (1864) dort.“ Quelle: Standortchronik, aufgestellt von der Heeresstandort- Verwaltung Minden, um 1939, durch Wilhelm Müller.

[10] Da der ikke er flere ledige sider i dagbogen har Niels Petersen fortsat med at skrive på bindet. Teksten er ikke muligt at transskribere.

[11] evt 30

 

 

 

 

 

 

 

.