Niels Pedersen, (17. april 1830 i Nørre Broby på Fyn – 8. august 1912 på Sygehuset i Odense) 1) og Maren Hansdatter (13. januar 1836 i Fangel på Fyn – 26. oktober 1916 i Büllowsgade 60 i Århus)

Niels og Maren blev viet d. 16. april 1859 i Fangel kirke. Niels var murer og havde bl.a. arbejde på Søbysøgård i 50 år. Maren passede hjemmet og børnene. Efter et ophold på Sjælland flyttede familien i 1861 tilbage til Fangel Vestermark 2)

Spejlet har Niels lavet og givet Maren i brudegave. (Elin Stone)

Niels og Maren fik børnene Maren Dorthea, kaldt Thea i 1859, Hansine Karen Marie i 1864, Caroline Mette Kirstine 1866, Caroline Mette Kirstine 1868, Hans Peter 1871 og Christiane Marie 1875. Da den første Caroline døde, blev den næste pige traditionen tro døbt samme navn.

De boede i det nu nedrevne bindensværkshus på Fangel Vestermark. Huset har i følge Lokalhistorisk Arkiv i Fangel muligvis ligget på matrikel nr. 62

Niels blev indkaldt og deltog som 34 årig i 1864-krigen, hvor han skrev dagbog. Den kan læses her.

Her en kort beskrivelse af indholdet:

Den 16. marts ankom Niels til København for efter et par dage at blive sendt til Slesvig. Han deltog i det kaotiske tilbagetog fra Dannevirke, slaget ved Sankelmark og kom så til stillingerne på Als. Her beskrev han krigshverdagen med hårdt fysisk skansearbejde, daglige træfninger med preusserne og håbet om at kunne sove under tag om natten. Den 8. april skulle han sværge troskabsed igen, hvilket han dog åbenbart gjorde tøvende:   “Men desværre, vi holdt os meget tilbage, for vi mente, vi skete uret, da vi skulle bestandig ud på forpost, og (vi havde) næsten aldrig fri.” Krigen tog til, og danskerne udsattes for daglige granatangreb. Ved Dybbølslaget d. 18. april var han i de forreste løbegange og blev taget til fange af preusserne: ” Mange af vore faldt, og vi ser vores overmagt og måtte strække gevær og overgive os. Vi hilste på hverandre og gav os hånd.” De blev godt behandlet og kom med den nye jernbane til Altona, og derfra via Hannover til Minden i Preussen. Her blev de interneret, udførte skansearbejde, men det ser ud til, at de have et godt forhold til preusserne. Således fejrede de bl.a. Grundlovsdag og var senere på udflugt med de preussiske soldater, hvor der bl.a. blev sunget vekselsang og: ”Vi fik på denne fornøjelses så meget, som vi ville drikke og det gik med hurra og sang, til vi kom i vores indelukkede gård igen.” Den 17. maj er sidste dag, han gjorde optegnelser i sin dagbogen.

Derefter følger interessante refleksioner over, hvorfor danskerne tabte til preusserne.

Dagbogen er i fin stand. Kun første side er lettere beskadiget.

Der er flere sider, hvor Niels har kalkeret preussiske og østriske mønter.

Niels havde ligeledes forsynet dagbogen med en almanak.

Niels og 21 andre kammerater fra 16. regiment, 5 kompagni 3) var sammen med soldater fra andre danske kompagnier interneret i Minden til august 1864 4)

De var indkvarteret i kassematterne i Fort A, B og C, der alle var en del af banegårdsbefæstningen dengang og som i dag står som fredede bygninger i Minden  Die dort (bei Düppel) gefangenen Dänen wurden am 22. April in den Kasematten der Bahnhofsbefestigungen, in den Forts A, B und C, untergebracht . Sie blieben bis zum 14.8. 5)

     

Fort A, B og C i Minden

Niels fotograferet efter hjemkomsten fra fangenskabet i Minden i Preussen.

Efter krigen kom Niels tilbage til Danmark og blev fotograferet efter ankomsten i København. Krigsfangerne stod ikke i høj kurs i befolkningen, da mange anså dem for at være skyld i nederlage. De skiftede derfor til civilt tøj, som de lånte og kunne rejse hjem uden at blive chikaneret.

Maren og Niels Petersen fotograferet i 1864

Soldaterne blev som skrevet ovenfor ikke modtaget som helte ved hjemkomsten, og der blev således ikke uddelt medaljer efter 1864 krigen, men i 1876 blev det muligt at ansøge om en erindringsmedalje.

Medaljen var af bronze, præget i Paris og uddelt februar 1877. På forsiden er der portræt af Christian d. 9 med inskriptionen: CHRISTIAN D. IX KONGE AF DANMARK. Bagsiden bærer inskriptionen: FOR DELTAGELSE I KRIGEN 1864.

Medaljen skulle bæres på venstre side af brystet og i bånd. Det er uvist, hvor medaljen befinder sig i dag.

Niels´ansøgning:

Som det kan ses, angiver Niels i ansøgningen, at han blev indkaldt i 1864 efter at have lært i 1859

I den forbindelse blev “Medaljeforeningen 1876 Fangel” oprettet. Niels ses siddende i forreste række som nr. 2 fra venstre.

Mellem 1875 og 1880 byggede Niels et hus i Fangel by, som familien flyttede ind i. Huset står endnu på Kirkevej 10, dog med en senere to etages tilbygning. Matrikelnummer 3h: http://arkiv.kms.dk/mpn/o2mapviewer.aspx?type=o2k_oekort&id=6300&mode=2&elav=0330551

Invitation til Maren og Niels´guldbryllup d. 16. april 1909:

Fangel d. 9. April 1909.

Kjære Datter og Svigersøn og Børn. Vi vil indbyde eder alle til vort Gulbryllup. Bare i nu er Raske og kan komme men kom Dagen i Forveien at i kan naa at komme med i Kirke Vi skal være der Kl 12. Vi vilde dog gjerne have eder med allesammen til Alters. Lad os vide hvor mange eder kommer, vi kan nok faa Natlogi hos Naboerne. Venlig Hilset at vi er raske. Skriv med det samme, eders Moder Maren Pedersen. Afsender Murer N Pedersen Fangel

Familie og naboer havde pyntet huset med æresport. Herrene yderst til venstre er veteraner fra 1864-krigen. De bærer krigsmedalen på brystet og har i dagens anledning medtaget Veteranfanen. Den sidstlevende veteran blev begravet med fanen. Fanestangen findes stadig på kirkeloftet i Fangel Kirke.

Guldbrudeparret i stiveste puds.

Her er de fotograferet ved Niels 80 års fødselsdag d. 17. april 1910.

Niels døde d. 8. august 1912 på Odense Sygehus og blev begravet d. 14. august 1912 i familiegravstedet på Fangel Kirkegård.

Postkort af Fangel by før ca.  1914

På bagsiden har Maren sendt en hilsen til Karoline og H P i Kildevældsgade 66. 2th.: ” Kjære Datter og Svoger. Vi længes efter at hører fra Dig. Går det fremad, vi er raske og har det ved det Gamle. Kristiane og børnene er raske og Tea har jeg også hjælp fra Hun er rask Jeg var nyligene med dernede. Venlig hilsen til eder allesammen. Skriv snart. Maren Pedersen “

Postkortet er sendt efter Niels´død og stadig mens Maren boede i Fangel. Den sidste tid tilbragte hun hos sin næstældste datter Hansine, gift Sommer,  Bülowsgade 60 i Århus.

Niels og  Maren ligger begravet på Fangel kirkegård

_________________

1) Hvor ingen kildehenvisning angives, kan oplysningerne verificeres i relevante kirkebøger og folketællinger.2) Ft. 190. 3) Lemming, Robert: Danske soldater i preussisk og østrig/ungarnsk fangrnskab i 1864, Forsvarets Arkiver, 2000: bd. 1, p. 113. 4) ibid. p. 2. 5)  Standortchronik, aufgestellt von der Heeresstandort- Verwaltung Minden, um 1939, durch Wilhelm Müller.