1.1.7* Laurine Christine Højland

Laurine Christine Højland (24 juli 1876, Nørre Broby Mark – o. 1972, Hillerød) Forældrene var Hans Henrik Ludvig Andersen og Johanne Pedersen. Christine var det sidste barn af en søskendeflok på 6. De øvrige børn var 1+2: Hans Peter og en dødfødt tvillingesøster, født 28. november 1869, 3: Maren Kirstine, født 7. november 1871, 4: Jacob, født 23. januar 1873, 5: Mette Marie, født 22. oktober 1874 1).

Christine blev døbt d. 17. september 1876 i Nørre Broby Kirke og konfirmeret d. 5. oktober 1890 samme sted.

I 1897 flyttede Christine til Nygårdavej 18, 1.sal, København, hvor broderen Peter boede sammen med vennen, kusk Jensen. Senere på året blev hun ansat som tjenestepige hos familien Munch, Østergade 62 st. I 1898 blev hun ansat som tjestepige hos familien Berthelsen i Nørre Farimagsgade 33 b. 1. sal. Derefter flyttede hun med familien Berthelsen til Skovshoved. Samme år blev hun enepige hos Louise Emilie Blair i Frederiksberg All´e 40, 2. sal. I 1901 blev hun husbestyrerinde hos John Blair Peckham, der var ugift englænder og inspektør i Fabrikstilsynet. De boede i Willemosegade 42, 3. sal. I 1907 flyttede de til Classensgade 23, 2. sal tv. Senere boede hun Sct. Jacobsgade 9 og derefter på plejecenteret Lions Park, Rørdamsvej 1., Hillerød.

1) Hvor ingen kildehenvisning angives, kan oplysningen hentes i relevante kirkebøger, folketællinger og politiregisterblade i København.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *