Jyllands Posten, 8 Newton Historie,     SØNDAG DEN 13. APRIL 2014

Dagbøger er vigtige vidnesbyrd

De mange dagbøger og breve fra de danske og preussiske soldater, indeholder nogle af de vigtigste fortællinger, som historikerne har om de skelsættende begivenheder.

KLAUS DOHM | newton@jp.dk

Det er et meget uheroisk og nøgternt billede, som den menige soldat Niels Pedersen giver af krigen i 1864.

Sådan lyder vurderingen fra museumsinspektør Inge Adriansen, Museum Sønderjylland, der har haft dagbogen til gennemsyn.

»Dagbogen er rigtig karakteristisk for dagbøgerne fra menige soldater, som måske kun har syv års skolegang. Samtidig ligger den langt fra de hurrapatriotiske skildringer, som ofte er skrevet i eftertiden,« siger hun.

I dagbogen fremmaner Niels Pedersen til måske overraskelse for mange nutidige læsere noget stort fjendebillede af de preussiske soldater på den anden side. Der er ifølge Inge Adriansen med til at styrke dagbogens troværdighed.

»Man kan godt føle, at han tager sig lidt let til fange, men på den måde er det en meget uheroisk dagbog. Den er ikke en skildring af, hvor tappert han har kæmpet. Den er tydeligvis skrevet til ham selv og ikke med henblik på offentliggørelse eller som en fortælling til efterkommerne, om hvor tappert han har kæmpet og forsvaret fædrelandet. Også ved sin udramatiske skildring af slaget den 18. april virker den realistisk og troværdig,« mener hun.

Da Niels Pedersen indså, at han var ved at blive omringet, overgav han sig. I lighed med 5.000 andre danske soldater var han nu en usåret krigsfange.

Nuanceret fjendebillede

Inge Adriansen mener, at dagbogen kan være med til at nuancere nogle af de fjendeopfattelser, som man kan have. Blandt andet fordi så meget af dagbogen går med at beskrive, hvordan forholdene var, efter at Niels Pedersen var blevet taget til fange og sendt sydpå i preussisk fangenskab.

»Selvfølgelig har det været fascinerende for de tilfangetagne soldater at komme ud på en lang rejse, når man måske nærmest aldrig før har været uden for sognets grænser. Eller måske aldrig før har været ude at køre med tog. Det kan man godt mærke, for perioden som krigsfange fylder faktisk mest i dagbogen, for det er der, det spændende foregår. Det har simpelthen være fantastisk at blive sendt i krigsfangelejr, fået en tur til Hamborg og i det hele taget at være blevet behandlet venligt,« siger Inge Adriansen.

Foruden detaljerne om forholdene under preussisk tilfangetagelse hæfter Inge Adriansen sig bl.a. ved, at Niels Pedersen gav hånd til de preussiske soldater, som han overgav sig til under Slaget ved Dybbøl.

»Jeg har før læst, at preusserne tog venligt imod de danske soldater, men jeg har ikke før stødt på, at man direkte gik hen og trykkede hinanden i hånden, da kampen var overstået,« siger Inge Adriansen.

Mange dagbøger og breve

Det var ikke ualmindeligt, at soldaterne i 1864- krigen skrev dagbog. Desuden har historikerne vigtige vidnesbyrd fra de mange breve, som soldaterne sendte hjem til deres familier.

Inge Adriansen oplyser, at der i arkivet på

Sønderborg Slot findes 57 danske dagbøger, 20 tyske dagbøger og beretninger. Desuden er der ca. 80 breve fra krigsdeltagere.

»Brevene og dagbøgerne er bestemt vigtige vidnesbyrd om, hvad der skete i 1864. Det er samtidige kilder, og for historikere er samtidige kilder altid vigtige, fordi der ikke er sket en efterfølgende refleksion og bearbejdelse af begivenhederne. Det er umiddelbare vidnesbyrd og nogle af de bedste kilder, vi har,« siger Inge Adriansen.